Myter
Der findes et hav af myter omkring opfindelsen af internettet. De fleste myter nævner det amerikanske miliær, CIA eller KGB, men deres spæde eksperimenter med at forbinde computere via telefonnettet har lige så lidt at gøre med internettet, som brevduer har med opfindelsen af telegrafnøglen…
Fakta
Tim Berners-Lee
I marts 1989 opfandt Tim Berners-Lee internettet for sin arbejdsgiver CERN, det fælleseuropæiske atomforskningsagentur. Den første internetserver var en NEXT Cube med 64 Mb RAM, 256 Mb harddisk og en label med påskriften “Don’t power down!!!”
Samme Tim Berners-Lee er medstifter af internetkonsortiet W3C, der står for standardisering og udvikling af internettets protokoller: FTP, HTTP, HTML, CSS etc.
De første par år var der ikke mange virksomheder der troede på internettet, og teenagere havde held til at registrere domænenavne som cocacola.com og disney.com. Da Coca Cola og Disney pludseligt fik øjnene op for internettets muligheder måtte de betale formuer for domænerne. – det første registrerede domæne var iøvrigt http://symbolics.com…
Én branche der til gengæld kastede sig frådende over internettet fra starten var pornobranchen, der oprettede de første betalings-sites, og i de første ti år af nettets eksistens var forud for alle andre med hensyn til at udnytte grafiske og tekniske muligheder.
Den første internetserver
Antallet af internetservere, -sites, -brugere og -teknologier er vokset eksplosivt siden 1995, hvor verden for alvor fik øjnene op for nettet, og på internettet opstod der så store nye markeder for kontaktannoncer, postordresalg og annoncering, at begrebet dot-com-economy opstod.
Umidelbart før IT-boblen brast var Yahoo! vurderet til samme værdi som Mercedes-Benz. Yahoo! Havde da 200 ansatte, imens Mercedes havde over 50.000!
Alternative udnyttelser af internettet opstod, med chat, online gaming, internettelefoni, webcams og RSS-feeds.
Internettets største force, og samtidigt største problem er dets anarkistiske tilsnit. Uden en overordnet styring af hvilke informationer der bliver uploadet, kan alle udgive hvad de ønsker af politiske ytringer, ucensurerede holdninger, børneporno, bombeopskrifter, opfordinger til oprør og vold m.m. De kinesiske myndigheder benytter de mest vidtrækkende midler for at censurere internettet, med en vis succes, men også de vestlige landes regeringer viser interesse for at begrænse og/eller overvåge brugen af nettet. De fleste danske udbydere har fx lukket for adgangen til Piratebay.com (pga. systematisk brud på lov om ophavsret), og besøgende på børnepornografiske websites risikerer at møde et website tilhørende politiet (se her).
Pakistan har ved flere lejligheder blokkeret adgangen til Facebook og YouTube, og afbrydelse af internettet som helhed har været udbredt i alle de berørte lande under det arabiske forår. Det sidste har medført at Twitter har opnået stor udbredelse i mellemøsten, da det er helt problemfrit at både modtage og sende ‘tweets’ pr. sms.
Den manglende struktur kan gøre informationssøgning til et mareridt, sammenlignet med et klassisk bibliotek.
For at forstå hvilke problemer der belaster internettet skal du forestille dig et bibliotek hvor bygningen kan udvides i det uendelige, men hvor ind- og udlån er låst fast i et system der ikke kan opdateres eller re-struktureres, hvor bøger kan stilles til rådighed uden kontrol, hvor forældede værker ofte forbliver på hylderne, og hvor der er konkurrerende bibliotikarer.
Uagtet at PDF-filer let kan printes og Flash-sites sikrer at grafikken er stabil og flot animeret, skal begge formater præsenteres på et HTML-baseret site for at kunne kaldes frem i en browser. HTML er en teknologi der var betydeligt mere kompliceret at designe i, end fx design til print og tryk, og uensartet præsenteret i de forskellige browsere.
Hen imod slutningen af det tredie årtusindes første tiår steg brugernes forventninger til websites, og begrebet web 2.0 opstod. Sitets ejer skal kunne opdatere sidens tekst og billeder i browseren, og gæster på sitet skal kunne bidrage til sitet, og tilpasse personlige indstillinger for deres besøgsoplevelse.
Personlige relationer bliver til på nettet, og plejes dér.
Nyheder bliver i stigende grad formidlet på nettet, på bekostning af de traditionelle nyhedsmedier.
Nu om dage lærer man at læse på dr.dk/oline, finder en kæreste på dating.dk, holder kontakten på facebook.com, læser nyheder på pol.dk, udfylder selvangivelse på skat.dk, finder vej på maps.google.com, køber tøj på hm.com og møbler på ikea.dk, mister alle sine penge på pokerstars.com og bliver nakket på worldofwarcraft.com, med den største selvfølge.
Internettet mister først sin eksistensberettigelse når der opstår mere strukturerede alternative netværk, med en mere tidssvarende teknologi.
Når alle ulemper ved internettet er listet op er det svært at forestille sig en verden, hvor man ikke kan opdatere sin Facebook profil på sin iPhone…
Da Tim Berners-Lee præsenterede sit første forslag til internettet skrev hans chef, Mike Sendall, med kuglepen på forsiden: “Vague, but exciting…”
Klik her for at læse det oprindelige dokument.
Læs evt. også Sociale Netværk og HTML trix.
Forkortelser
www: ‘World Wide Web’, et (ofte overflødigt) pronomin til websiteadresser
IP: ‘Internet Protocol’, en server- eller computer-adresse
IP: 123.456.789.321
URL: Internetadresse, fx www.nordiskgrafik.com
HTTP: ‘Hyper Text Transfer Protocol’, protokol til formidling af HTML-sider (fra server til computer)
FTP: ‘File Transfer Protocol’, protokol til formidling af filer (fra computer til server m.m.)
HTML: ‘Hyper Text Markup Language’, kodesprog til at skabe websider
<!-- her følger en kort tekst med link og et billede --> <div id="container"> <p>Dette er et <a href="http://www.dr.dk" target="_blank">link til D.R.</a></p> <img src="foto.jpg" border="0" /> </div>
XHTML: Nyere og ‘renere’ udgave af HTML
CSS: ‘Cascading Style Sheet’, kodesprog, gerne i en separat fil, der styrer skriftsnit m.m. på et website
/* Her følger en beskrivelse af container-div'en */
#container {
position: absolute;
top: 150px;
left: 50%;
margin-left: -200px;
width: 400px;
height: 300px;
z-index: 3;
overflow: hidden;
font-face: helvetica, arial, verdana, sans-serif;
font-size: 12px;
}
RSS: ‘Really Simple Syndication’, en protokol til at overføre en konstant strøm af korte tekster og enkelte billeder fra en nyhedsblog til RSS-læsere, som kan være indbygget i mailprogrammer, browsere, App’s, widgets m.m. De nyeste udgaver hedder RSS2 og ATOM. Et RSS-feed kan fx komme fra en blog på blogspot.com, og overføres automatisk til din computers pauseskærm.
XML: ‘Xtensive Markup Language’, en HTML-inspireret måde at organisere data. Bruges bla. i mobiletelefoners adressebog, og samtidig årsagen til at MS Office dokumenter nu hedder .docx og .xlsx
<Persona> <fname>Anders</fname> <sname>Nielsen</sname> <email>anders@email.com</email> <mphone>+4512345678</mphone> <wphone>+4587654321</wphone> </persona>
@: Snabel A, bruges til at skille bruger fra server, fx i e-mail adresser. Oprindeligt en forkortelse af A og D, fra Anno Domini (I det herrens år).
#: Hashtag. Bruges til at gøre udvalgte ord søgbare, fx på Twitter
.com: Commercial, kommercielle websites
.net: Network, netværkssider
.gov: Government, amerikanske offentlige sider
.org: Organization, oraganisationer
.dk: Danske Kongerige, danske websites
.no: Norge, norske websites
.co.uk: Commercial United Kingdom, kommercielle websites i Storbritanien
.tv: Tuvalu, websites fra det lille ørige i stillehavet, bruges dog af mange TV-selskaber
Bit: Mindste dataenhed; 0 eller 1
Kbit: Kilo bits; 1.000 bits
Mbit: Mega bits; 1.000.000 bits
Bit Rate: Hastigheden hvormed bits bliver transporteret (dvs. hastighed på et netværk eller en internetforbindelse)
Byte: Otte bits, kan være ét bogstav eller tal
Kb/Kbyte: Kilo bytes; 1.000 bytes
Mb/Mbyte: Mega bytes; 1.000.000 bytes
Gb/Gbyte: Giga bytes; 1.000.000.000 bytes
Tb/Tbyte: Terra Bytes; 1.000.000.000.000 bytes
– se mere på www.whatsabyte.com
In English (I don't get this!)